[Erindringer]

Karen Becks barndomserindringer

Min farmor Helene, født Toft, kaldet Bedste, var en flot kone, altid med en lille sort ”kalot” til daglig. Skulle hun på visit, havde hun en hvid ”kalot” med i en lille kurv. Der findes et billede af hende hvor hun sidder med mig på skødet foran det mahogni skab, der i mange år stod i Kalvslund Skole, og som i dag står i Dragør hos Karen Winding (f. Kallesen). Bedste havde en bror Peder som boede på en lille gård i Harreby. Jeg husker ham godt. Han havde en søn der var møbelsnedker. Han lavede det soveværelsemøblement der, efter at min Mor døde i 1950, kom til Hjortlund til Helene Kjær. Han var indkaldt som soldat under første verdenskrig, og faldt i 1915 i Frankrig, 30 år gammel.
Da min farfar døde i 1893 stod min far, der dengang var 20 år, som den ældste søn med hele ansvaret for forretningen og sine søskende. Forretningen var ved at blive bygget om til det udseende, bygningen har nu. Imens foregik handelen fra naboens stuer.

Lidt om min Fars søskende.
Jens var købmand i Fæsted. Af særlige grunde udvandrede han i 1909 til USA.
Ivar, udlært mejerist, havde en viktualieforretning i Sønderborg. Han flyttede til Vejle på sine gamle dage. Han havde tre børn. Den ældste Misse boede en tid i Vejle. En søn Therkild havde en viktualieforretning på Blågårdsplads i København. Den yngste søn var direktør for en margarinefabrik, og boede en tid i Finland.
Kathrine blev kaldt tante Tinne. Mens hun boede hos Far i Harreby blev hun kæreste med Peter Jørgensen fra Fole. Hun fik en søn Åge. Da hun blev gravid igen mente Far, nu måtte de gifte sig. Under første verdenskrig flygtede de til Danmark og boede først i nærheden af Frederikshavn, derefter i København. Senere flyttede de til Ribe hvor de boede i forskellige lejligheder. Jeg husker bedst den store lejlighed på hjørnet af Sønderportsgade og Bispegade. De byggede senere huset ved siden af og indrettede der en slagterforretning til deres yngste søn Therkild. Der var fire børn i ægteskabet. Åge fik en fin studentereksamen og ville læse jura, så onkel kaldte ham altid højesteretssagføreren. Han snød sine forældre idet han i fem-seks år fik penge til at studere for, uden nogen sinde at sætte sine ben på universitetet. Mette blev gift med Kaj Peters og Helene blev gift med Immanuel Jensen. Therkild var som tidligere nævnt slagter og tillige handelsmand.
Mariane, kaldet tante Jane, var Fars yndlingssøster. Hun blev i 1911 gift med Christian Sølbeck, købmandssøn fra Arnum. Han arbejdede en tid i forretningen i Harreby. Brylluppet stod på hotel Klubben i Ribe. De boede i Bevtoftgade i København og havde en viktualieforretning i Istedgade. Datteren Helene overtog senere lejligheden. Tante Jane var det elskeligste menneske jeg kender.

Min Fars første kone døde i januar 1912, og han var alene indtil 1914. Han havde flere husbestyrerinder som var noget dyre i drift. Gik noget i stykker, så hentede man nyt i butikken. Den bedste af pigerne hed Signe. Hendes far var sognefoged i Harreby. Han stod for skatteopkrævningen. Når revisionen kom manglede der altid penge i kassen. Så kom han og lånte penge af Far indtil faren var drevet over. Til sidst gik det galt, og han måtte en tur i arresten i Rødding. Signe har besøgt mig her i Thisted. Hun blev gift med en mand fra Mors. Han kom under første verdenskrig til Harreby for at bestyre en gård, hvor ejeren var indkaldt som soldat under krigen. Jeg besøgte hende flere gange sammen med Mor, med Iva (Olivia) og Lenne (Helene). Hun kaldte så sine børn hjem. De skulle hilse på Beck’erne, som hun var så glad for. Hun døde på et plejehjem i Rested på Mors.
Under krigen havde vi indkvartering af tyske soldater. Der var en soldat, som vist var der i flere år. Han havde en fin hvidevareforretning i Hamborg og hed Kiesler. Mor fik undertøj, duge og servietter, og jeg fik en fin kjole, som jeg har på, på et billede af mig, Mor, Far og Thea. Efter krigen besøgte Mor og Far ham i Hamborg, men han forsvandt under 2. verdenskrig. Andre soldater var knap så rare. De stjal en dyne, og engang kødet fra en gryde, hvori der var ved at blive lavet gule ærter. Mor klagede til kommandanten. Det resulterede i at Far blev indkaldt til møde i Haderslev, men han kom hjem igen. De kunne ikke undvære ham i administrationen.
Tuberkulosen hærgede i de år. Min halvsøster Didde (Kirstine) døde hjemme i 1920, efter ophold på Spangsbjerg Sanatorium. Therkild min halvbroder gik på latinskolen i Ribe, og boede hos Kresten Jørgensen i Hundegade. I anden mellem måtte han på grund af tuberkulose på Julemærkesanatoriet i Kolding. Lenne, Iva og jeg skulle besøge ham, så vi tog til Ribe, boede hos tante Tinne, og skulle næste morgen med tog til Kolding. Men, vi kom for sent til toget og måtte vente til senere på dagen. Synd for Therkild for han fik jo ikke ret tit besøg. På hjemturen havde vi ventetid i Kolding, og gik i biografen. I stykket kom et lille tog kørende hen over lærredet.. Jeg råbte højt på mit sønderjyske. ”Der går den tok vi sku ha væt mæ”. Iva blev sur over at jeg sådan blamerede os. Therkild kom i forretning hos onkel Iver i Sønderborg. Senere kom han til København hos onkel Sølbeck og boede på deres loftskammer i Bevtoftgade 7. Han blev igen syg og døde på Øresundshospitalet i 1927.
Efter genforeningen i 1920 var den tyske økonomi helt ødelagt. Far havde gæld i mark, som han havde lagt om til danske kroner. Mor havde formue i danske kroner som hun havde lagt om i mark, så det var dårligt. Far havde mange penge til gode hos kunderne. De kunne ikke betale og marken gik helt ud af kurs. Der var ikke noget der hed verdensbank. Flere kommuner udstedte egne pengesedler. Far gik fallit. Mine morbrødre i Fæsted, Thomas og Thøste Simonsen kunne nok have reddet Far, men tiden gik i retning af brugsforeninger, så derfor gik det sådan. Vi flyttede til Ribe, hvor mine forældre fik et dejligt hus og begyndte at drive pensionat. Det var en stor omgang medens seminariet endnu var i vælten, men midt i 30’erne blev seminariet truet af lukning. (i en klasse var der kun tre elever) så grundlaget for pensionatet svandt. De sidste år boede vi i Kongensgade, et dejligt sted, hvor først min Far og senere min Mor døde, henholdsvis i 1941 og 1950.

Thisted i marts 2006.

Peder Toft


Forside	Bagside
Nødpenge fra	Rødding Kommune